Beskrivelse
Giv en oplevelse med udsigt fra oven Med denne oplevelse, bliver modtageren løftet op over hverdagen. Med en ballonflyvning for 1 person venter en tur i varmluftballon med DreamBalloon, hvor det danske landskab kan opleves fra et helt nyt perspektiv. Oplevelsen begynder allerede på jorden, hvor man sammen med resten af gruppen bliver en del af forberedelserne inden afgang. Herefter stiger luftballonen roligt til vejrs og svæver hen over landskabet, mens udsigten og stilheden får lov til at fylde. På Sjælland foregår ballonflyvningen fra Midtsjælland, hvor det præcise startsted afhænger af vindretningen. I klart vejr kan udsigten blandt andet strække sig mod København, Øresundsbroen og Storebæltsbroen. På Fyn flyves der fra startpladser omkring Midtfyn, blandt andet ved Odense, Ringe og Tommerup samt sydpå mod Egeskov. Her kan landskabet med frugtplantager, små landsbyer og bølgende marker opleves fra oven. I Jylland flyves der fra området omkring Silkeborg og Ry med mulighed for udsigt over blandt andet Himmelbjerget og Silkeborgsøerne. Efter landingen rundes ballonoplevelsen af med ballonbobler og en snack. En oplevelsesgave til én, der drømmer om at komme til vejrs og opleve Danmark fra en helt anden vinkel. Hvad indeholder oplevelsen? Ballonflyvning for 1 person: • Flyvetur i varmluftballon med DreamBalloon • Deltagelse i forberedelserne før flyvningen • Ballonbobler og snack efter landing • Mulighed for ballonflyvning på Sjælland, Fyn eller i Jylland Hvordan fungerer det? 1. Gå til GO DREAMs hjemmeside, og tryk på ”Registrer oplevelsesgave”. 2. Indtast dit ID-nummer og din indløsningskode, og log derefter ind. 3. Tryk på ”FIND ELLER BOOK DIT OPLEVELSESSTED”, og vælg DreamBalloon. 4. Følg bookingvejledningen for at bestille ballonflyvningen. 5. Medbring din GO DREAM-oplevelsesvoucher på oplevelsen.


